Opholdssted Satellitten i Tjekkiet Opholdssted Satellitten i Tjekkiet Opholdssted Satellitten i Tjekkiet Opholdssted Satellitten i Tjekkiet

Opholdssted Satellitten i Tjekkiet

Opholdssted Stationen - Dato: 08-09-2015

Sommerferien på Opholdssted Satellitten startede i år med en ferietur til Harachov i Tjekkiet. En sommerferie, hvor udfordringen for personalet var, at tilgodese så mange af de unges ønsker som muligt – selvom de lå langt fra hinanden. Nogle ville gerne have ”vilde aktiviteter”, andre ønskede ”afslapning” og andre igen en ”storbysferie”. Så udfordringen var, at sammensætte en ferie, som kunne indeholde alt dette.

Mandag morgen, d. 29. juni, blev bussen pakket med kufferter og baggage, og af sted drog 5 unge og 3 voksne fra opholdssted Stationen – alle spændte og glade. Samme aften ankom vi til Tjekkiet, hvor vi blev indkvarteret på pensionatet. Vi fik pakket ud og ”fundet os tilrette”, hvorefter alle gik til køjs.

Adventure

Tirsdag morgen startede turens aktiviteter. Vi lagde ud med adventure-dag, hvor der var forskellige sjove udfordringer for os alle. Der blev skudt med bue og pil, der blev kravlet på stejle skrænter og vi var en tur på ”High Rope Banen”. Sidst nævnte bød på store udfordringer for alle – de højeste udfordringer lå over 10 meter over jorden.

Men enkelte af de unge tog udfordringen op og kom helt i top Storbyen Prag Dagen efter blev brugt på storbystur til Prag.

Her blev der på ægte turist manér set på forskellige seværdigheder som ex Karls broen og ”Det gule marked”. Torsdagen bød igen på udfordringer og mulighed for at få sit mod sat på prøve.

Der var bjergklatring og rappelling på programmet. Bjergsiden som man skulle kravle op af var 30 meter høj - så det var ikke for sarte sjæle. Igen viste de unge, hvor seje de er, ved at tage udfordringen op. Flere af dem kom helt til tops – det var virkelig flot.

Den indre fart-djævel

Fredag var ”fri-dag”, hvor der ikke var noget på programmet, så tempoet blev sænket til et lidt mere afslappende tempo. Vi var ude og køre på ATV – hvilket fik en lille fart djævle op i os alle.

Efterfølgende blev nogle nede på ”fastlandet”, mens andre tog liften helt op til toppen af bjerget som vi boede på, og nød den fantastiske udsigt ud over Tjekkiets smukke natur. Lørdag morgen blev bussen atter pakket, og vi satte kurs mod Danmark.

En dejlig ferie var ved vejs ende… En ferie som med succes indeholdt de forskellige ting som de unge ønskede. De fik masser af udfordringer og aktiviteter, storbysferie i Prag og masser af hyggelige og afslappende stunder. Vonsbæk Stations sommertur gik i år endnu engang til Tyrkiet.

Denne gang blev det til Side i stedet for Alanya, så de unge, der deltog i turen sidste år, fik set noget andet. Beslutningen om, at det skulle være Tyrkiet, blev truffet ud fra de unges ønsker om; at komme ned i varmen, at vi skulle flyve og at det skulle være muligt at shoppe billigt tøj. De tre ønsker opfylder Tyrkiet til fulde med alle deres basarer, strande og den meget varme sommer, som næsten kunne slå os omkuld.

Regnbue slottet I år var vi afsted midt i juli, hvilket ikke gjorde varmen mindre. Hotellet var en oplevelse i sig selv. Ikke alt fungerede optimalt, og vi måtte leve med manglende eller larmende airconditions.

Hotellet hed ”Rainbow Castle” og vi fandt hurtigt ud af, hvorfor regnbuen indgik i deres navn. Alle bygninger på hotellet var malet i meget skrappe farver – alle forskellige, så man kunne nemt finde sit eget hus på farven. Maden var heller ikke helt som vi kender den i Danmark, men alle holdt humøret højt, og når bare vi har det godt, så gør det ikke så meget, at alt ikke er helt optimalt. Flyveturen til Tyrkiet gik fint.

For nogen var det første gang de skulle prøve at flyve, så der var også sommerfugle i maven. Men alle klarede det fint, selvom der var lidt turbulens på turen. Dét der var værst, var den lange ventetid i lufthavnen. Ikke alle arbejder lige effektivt måtte vi sande, og det satte selv de ellers meget tålmodige pædagoger på en hård prøve J Men igen, så holdt vi humøret højt og lavede lidt sjov med det, så vi kunne holde det ud. Lægebesøg Godt ankommet til Side, brugte vi de første dage på at se os lidt omkring. Hvor var vi landet og hvilke muligheder var der? Butikkerne lå lige om hjørnet, så de første penge blev hurtigt brændt af på tøj, sko og tasker m.m. På hotellet var der en dejlig swimmingpool med en rutschebane. Desværre fik vi en tilskadekommen, som fik lavet et lidt for vildt stunt på rutschebanen og slog skulderen kraftigt.

Vi måtte om aftenen tilkalde lægen, som vurderede at smerterne kun skyldtes slaget, og så fik han ellers en ordentlig sprøjte med smertestillende samt nogle piller til de efterfølgende dage. Det hjalp på smerterne, men desværre medvirkede det også til at maven slog knuder, så i stedet for ondt i skulderen, så måtte den unge bøvle med diarré. Men stor respekt, for det klarede han til UG, og deltog stadig i de aktiviteter vi havde planlagt – for som han sagde…”Der er ikke noget der skal ødelægge min ferie” – igen tog vi det med godt humør og fik det bedste ud af situationen.

Jeep og piratskib

Vi var igen i år på jeepsafari, hvor vi rigtig kom ud og køre offroad og der var vilde vandkampe med de andre turister, som også var med på turen. Det var super sjovt, og samtidig så vi en masse flot natur undervejs og det smukkeste blå vand i søerne, hvor vi også havde mulighed for at bade…men det var godt nok en kold fornøjelse med sådan noget bjergvand. Det blev også til en udflugt, hvor vi startede med en smuk sejltur i et stort piratskib.

Vi sejlede langs kysten og op af floden ”Manavgat”, og da vi ankom til floden, var der mulighed for at komme ud og bade. På den ene side var der havvand og på den anden side flodvand og man kunne tydeligt mærke forskel på temperaturen af vandet.

Vi ankom derefter til en by, hvor der var et stort marked, hvor vi kunne gå ”shop-amok” i 3 timer inden busser kørte os hjem igen. Banansejlads Dem der havde mod på det, var også ud og prøve en ”banan” efter en speedbåd. Det var for de vilde, så nogen blev bare hjemme på hotellet og slappede af imens.

På hotellet var der hver aften forskellig underholdning. Vi deltog et par gange og vi har jo de sejeste unge af alle. Så med højt humør deltog et par stykker i forskellige aktiviteter og de var bare vildt gode.

Hvor var det bare sejt, at de turde stille sig op foran alle hotellets gæster til quiz og andre skøre konkurrencer.

Sådan en uge går desværre rigtig hurtigt, og det blev tid til at tage hjem igen. Alle var blevet godt brune og kom hjem med taskerne fyldt med gode indkøb og fantastiske minder om en super dejlig tur.

Se mere om opholdsstedet og hvad vi kan gøre for dig