Stationen14.jpg Stationen14.jpg Stationen14.jpg Stationen14.jpg

Vores to huse

Opholdssted Stationen består af to huse indrettet til vores unge beboere samt et tredje hus, som vi bruger til administrationen med mødelokaler, kontorer og den slags.

På den måde opnår vi at indretningen af beboerhusene er fokuseret på netop det at bo og leve – og ikke forstyrret af for meget administration og ”kontor-stemning”.

Lad os fortælle dig lidt om de to beboerhuse. De hedder Satellitten og Vonsbæk Station, og de opleves bedst i virkeligheden. Kom forbi, når du har lyst.

 

opholdssteder

 

Satellitten

Huset Satellitten ligger i den lille hyggelige by Fjelstrup med 7 km til Christiansfeld og kun 12 km til Haderslev. Huset er en stor klassisk villa med en nyere tilbygning, og til villaen hører en meget stor grund med flere gode udendørsfaciliteter. Feks bålplads, køkkenhave, fodboldbane og en ret stor trampolin.

Når du træder ind ad hoveddøren møder du i stueetagen en stor opholdsstue, et stort køkkenalrum med spiseplads. Desuden har vi et stort vaskerum og bryggers. Derudover har stueetagen et personalerum samt personaletoilet.

I villaens tilbygning er der i stueetagen 3 gode værelser til beboere, og et fælles badeværelse.

På 1. sal er der 4 gode værelser, og et fælles badeværelse.

Desuden har vi en ældre bygning ved siden af huset, hvor vi spiller bordtennis og dyrker styrketræning.

 

  

Vonsbæk Station

Opholdssted Vonsbæk Station er en hundred år gammel flot stationsbygning, der er blevet totalrenoveret og udbygget i 2002. Det store hus ligger med frisk luft og højt til himlen på landet, men alligevel kun med 7 km til Haderslev.

På elevafdelingen er der 8 værelser mellem 13 og 17 m² med tilknyttede baderum. Derudover er der et godt gæsteværelse samt et personalerum og personaletoilet.

Vores fællesrum består af en stor stue – med både spiseplads og TV stue. Derudover har vi et spillerum med spillecomputere og playstation, samt et aktivitetsrum med bordtennisbord. 

Til huset hører også en stor have. Her har vi feks boldbane og en hyggelig terrasse. Husets store garage har både plads til vores bus samt alle vores cykler og scootere – med et godt lille værksted til at reparere dem.

Visitation - Anbringelsesforløb - Behandlingsindsats - Pædagogik

Vi har samlet oplysningerne om opholdssted Stationen, se mere her >>

 

Du kan i øvrigt læse, hvad et par af vores unge synes om livet på Stationen.

Læs mere

”Vi er et teenagehjem. De skal kunne invitere deres venner udefra med hjem. Og de gør det”.