Med omvendt kasket  & armycut Med omvendt kasket  & armycut Med omvendt kasket  & armycut Med omvendt kasket  & armycut

Med omvendt kasket & armycut

Opholdssted Stationen - Dato: 02-01-2013

Det er i høj kurs, at være fra den københavnske vestegn, gå i hiphop-tøj, have armycut-frisure og tale et dansk, der er blandet op med tyrkiske, arabiske og pakistanske ord. De unge mænd kalder sig ’gangstere’ og sætter en ære i, at være udenfor det etablerede Danmark.

Sociologen Thea Bengsson har brugt en del måneder på forskellige sikrede institutioner – Ungdomsfængsler. Her har hun studeret normer, udseende og talemåde. Hun fortæller, at en del af de unges kommunikation tager udgangspunkt i internationale strømninger og nævner bl.a. postnumre: ”På de sikrede institutioner bliver postnumre brugt som udsmykning, der fortæller hvor man kommer fra. Det er bedst at have et postnummer fra Vestegnen – f.eks. 2620.”

Thea tager en slurk kaffe, og fortsætter: ”men denne brug af postnumre til at vise sit tilhørsforhold, er noget man ser mange steder i den vestlige verden, bl.a. i England.” Sejt at være blandt de udstødte De unge på de sikrede institutioner føler sig udenfor det etablerede samfund og har oplevet en række nederlag med samfundets institutioner. De har ikke haft et godt skoleforløb og har måske også oplevet, at det er svært i fritidsklubben eller med at finde et arbejde. Nu viser de tilknytning til miljøet på gaden gennem deres sprog, tøjstil, frisure og sprog. Men inspiration fra rap-tekster kalder de subkulturen for ’gangster-stil’ og udstråler, at man er ”ikkedansk”. Det er ikke cool at være dansk.

I det officielle Danmark er Vestegnen eller ghettoer ikke kendt for noget godt. Der er ikke den store prestige i at komme fra Høje Taastrup. Men disse drenge vender det og gør det til noget sejt at høre til de udstødte. Tilfældig kriminalitet De unge på de sikrede institutioner er anbragte der på grund af kriminalitet, men Thea Bengtsson har fundet ud af, at kriminaliteten er ret tilfældig, når vi taler om berigelseskriminalitet (tyveri eller røveri).

Det er noget, der opstår uden mange tanker om konsekvenserne. Vold er noget andet, for vold er en del af miljøet på gadeplan – Vold er, synes de unge, en del af livet og noget der altid kan opstå, når man skal forsvare sit område. Forældre frygter, at bestemt tøj eller en armycut er tegn på, at sønnen er på vej ud af en kriminel løbebane, men Thea Bengtsson understreger, at de fleste unge på sikrede institutioner har mange forskellige problemer: Det er ikke kun kriminalitet, men kan også være f.eks. stofmisbrug, psykiske lidelselser eller problemer i familien. De unges ydre udtryk er udtryk for en ungdomskultur, der findes over hele den vestlige verden.

Bekymring er mere på sin plads, hvis de unge har flere slags problemer og føler sig skubbet væk fra samfundet. Fasthold kontakten SSP-konsulent i Egedal Kommune, Troels Birk, har mange års erfaring i arbejdet med marginaliserede unge og kender derfor de unge. Hans råd til bekymrede forældre er at lægge mærke til de unges signaler – ikke kun påklædning og attitude. ”Prøv at invitere de unges venner ind i stuen. Hils på vennerne og fornem om der er en god tone,” råder Troels Birk, det kan fjerne de unge fra at ende med et ophold på et opholdssted for unge.

Troels fortæller, at den sociale trivsel er vigtig: Man skal bemærke om den unge trives i de sammenhænge han er i – for eksempel i skolen. ”Det er vigtigt at fastholde kontakten til den unge, også selvom den unge ikke viser interesse.” Troels fortæller, at det er vigtigt at forældre spørger ind til den unge, men uden at virke snagende. Hvis man opdager, at der sker noget man ikke er tilfreds med – for eksempel at den unge ikke overholder aftalerne – er den første reaktion, at man bliver bekymret og senere frustreret. ”Det kan betyde, at man reagerer med vrede og bebrejdelser – At man skælder ud,” fortæller SSPkonsulenten, ”men man skal passe på, at man ikke kommer til at skubbe den unge endnu længere væk.” Troels Birk råder til, at man fortæller den unge om sin bekymring og forsøger at fastholde en dialog om disse følelser. Man skal vise omsorg for den unges trivsel. ”I sidste ende er del hele et spørgsmål om omsorg,” slutter Troels Birk.

Læs meget mere om opholdssted Stationen - Klik  her >>

Se mere om opholdsstedet og hvad vi kan gøre for dig