Huset Satellitten ligger i den lille hyggelige by Fjelstrup med 7 km til Christiansfeld og kun 12 km til Haderslev. Huset er en stor klassisk villa med en nyere tilbygning, og til villaen hører en meget stor grund med flere gode udendørsfaciliteter. Feks bålplads, køkkenhave, fodboldbane og en ret stor trampolin.
Når du træder ind ad hoveddøren møder du i stueetagen en stor opholdsstue, et stort køkkenalrum med spiseplads. Desuden har vi et stort vaskerum og bryggers. Derudover har stueetagen et personalerum samt personaletoilet.
I villaens tilbygning er der i stueetagen 3 gode værelser til unge, og et fælles badeværelse.
På 1. sal er der 4 gode værelser, og et fælles badeværelse.
Desuden har vi en ældre bygning ved siden af huset, hvor vi spiller bordtennis og dyrker styrketræning.
Huset Bjerghave ligger i den lille by Anslet med 5 km til Christiansfeld og kun 14 km til Haderslev. Huset er et stort moderniseret stuehus med en stor ladebygning, og til huset hører en meget stor grund med flere gode udendørsfaciliteter. Feks bålplads, køkkenhave, fodboldbane og en trampolin.
Når du træder ind ad hoveddøren møder du i stueetagen en stor opholdsstue, et stort køkkenalrum med spiseplads. Der er også et stort åbent kontor, hvor både unge og voksne mødes. Desuden har vi et stort vaskerum og bryggers. Derudover har stueetagen et personalerum samt personaletoilet.
På 1. sal er der 6 værelser til unge samt 1 akut værelse. Der er 2 toiletter med bad, det ene med badekar.
Huset Sillerup ligger i den lille hyggelige by Sillerup med 9 km til Christiansfeld og kun 10 km til Haderslev. Huset er en stor klassisk villa, der er indrettet med kontorer og mødelokale i stueetagen til administrationen. Derudover indeholde stueetagen også en lille lejlighed. På 1. sal er der også indrettet 2 små lejligheder. Alle lejlighederne er indrettet med eget køkken og toilet med bad. Lejlighederne er første skridt på vejen til at øve sig i at bo selv og klare de opgaver der hører til dette, og stadig have de kendte voksne tæt på.
Der er ikke tilknyttet et fast personale til huset, da det er den unges team der følger den unge hele vejen fra indskrivning på en af de andre afdelinger og til den unge flytter i egen lejlighed uden for Stationen. Dette er med til at sikre kontinuitet gennem hele opholdet på Stationen og til overgangen med at flytte ”hjemmefra” som ung voksen.
(Sikker mail)
(Sikker mail)
(Sikker mail)
(Sikker mail)
© 2024 Inst-stationen – Designet af Aveo web&marketing