En helt almindelig dag på Opholdssted Satellitten En helt almindelig dag på Opholdssted Satellitten En helt almindelig dag på Opholdssted Satellitten En helt almindelig dag på Opholdssted Satellitten

En helt almindelig dag på Opholdssted Satellitten

Lasse Balsgaard - Dato: 01-02-2013

På Opholdssted Satellitten sker der meget og alle dage er forskellige. Alligevel kan man godt give et indtryk af en almindelig dag på afdelingen.

Opholdssted Satellitten starter dagen på forskellige tidspunkter, alt efter om man går på Stationens interne skole, på skole inde i Haderslev eller om man har arbejde.

De unge vækkes på det tidspunkt, de har aftalt aftenen inden med den voksne, der har været på afdelingen om natten. Nogle gange kan det godt være lidt svært at få liv i dem om morgenen, og andre gange står de op af sig selv, og er i fuld gang med bad, madpakker og lignende, når vi kommer ned for at vække dem.

De unge som går i skole på vores interne skole bringes hver morgen, hvor dagen starter med et lille ”overlap” med lærerne, hvor vi kort snakker om det, der kunne være relevant i forhold til at få en god skoledag – fx om det har været en rolig nat, om dagen forinden var god/dårlig osv. Derefter siger pædagogen farvel og skoledagen kan begynde…. Biksemad og pligter

Efter skole

Når så skolen slutter, er der som regel mødt et nyt hold friske pædagoger op, og de interne skoleelever afhentes igen. Igen et lille overlap, hvor vi hører om skoledagen, og så tager vi retur til Satellitten. Her starter vi gerne med lidt frokost - nogen gange er vi så heldige at der er gode rester fra gårsdagens aftensmad. Så laves der gerne biksemad eller lignende…. uhm… Ellers tager vi en skive brød og sidder ofte lige og snakker om, hvad der skal ske resten af dagen - om der er nogen der har planer eller ønsker for, hvad de gerne vil lave og hvem der evt. har nogle ”pligter” de skal have klaret først…

Ja - for på Satellitten er der også enkelte pligter til den enkelte unge. Nogen har for eksempel rengøringsdag. Så skal deres værelse have en omgang oprydning og rengøring. De unge må i gang med klud, sæbevand og støvsuger. Hvis det er lidt svært at komme i gang, så tilbydes de hjælp af de voksne, da det godt kan være en uoverkommelig opgave at få startet på – det kender vi vist alle sammen! Så ved fælles hjælp, eller med lidt støtte i form af organisering, så får vi styr på det.

Rengøring

Én gang ugentligt er der også én ung fra pigegangen og én fra drengegangen der skal gøre deres badeværelse rent. Det foregår på samme vis som værelsesrengøring. Andre skal vaske tøj, hvilket nogen klarer på egen hånd, mens andre får hjælp. De fleste synes dog, at det er hyggeligt, hvis der er nogen der vil hjælpe med at lægge tøj sammen efterfølgende og få det lagt i skabet.

Middagslur og computerspil Det kan også være der er nogen der har brug for en middagslur – så trækker de ind på deres eget værelse og snupper en lur og vi kigger til dem lidt senere, så de ikke sover hele dagen væk. Andre har bare lyst til at slappe af ved enten computer eller fjernsyn. Internetforbindelsen kan slås til og fra på de enkelte værelser nede fra kontoret. De unge må få Internet når værelset ser fornuftigt ud og man har passet sin skole og ordnet sine pligter.

Indkøb

Som oftest er der også nogle der gerne vil en tur med ind til byen hvis det er muligt. Hvis der skal handles, så kører de med ind og hjælper til, eller tager selv en tur ind til byen og shopper lidt.

Det er rigtig hygge, hvis der arrangeres en tur til storcenteret i Kolding og man har tøjpenge på kontoen. Vi har også unge der går til fritidsaktiviteter, så det skal også passes, og vi følger gerne med derhen og er der tid til det, bliver vi også gerne og kigger på, hvis de unge gerne vil have det.

Det kunne fx være på rideskolen eller til boksetræning. Fælles ting med andre afdelinger Nogen gange har vi også fælles aktiviteter med alle tre bo-afdelinger - og det er bare super hyggeligt og sjovt. I vinters var vi alle bl.a. til ishockeykampe og fodboldkampe, og der har været et par ture til ”Hardball” i Århus. Det har også været jule-bankospil og fælles træningsture til fitnesscenteret. Da de fleste unge på alle tre afdelinger går i skole sammen, eller kender hinanden på anden vis, så vil de ofte gerne ses efter skoletid. Så det hænder ofte, at vi har besøg af en ung fra enten Vonsbæk Station eller Sillerup Station, eller at vi sender én på besøg hos dem.

Aftensmad

Aftensmad og aftenhygge ”Uden mad og drikke - dur helten ikke”, så vi skal selvfølgelig have noget aftensmad. Der laves madplan for en måned af gangen, hvor de unge får lov til at komme med alle deres ønsker til menuen, og så tages der udgangspunkt i dem. Vi har ingen der tvinges til at hjælpe med at lave mad, men der er som oftest meget hyggeligt i køkkenet omkring madlavningen, så der er ofte nogen der gerne vil hjælpe til.

Nogle vil gerne hjælpe lidt ved at røre i gryden og få en lille snak om alt mellem himmel og jord, mens andre er mere fokuserede på, at de gerne vil lære at lave mad, så de er klar til den dag, hvor de skal flytte for dem selv. For der er i virkeligheden ingen der gider at leve af spaghetti og ketchup til den tid.

Nogle af de unge elsker at bage – så der bliver til tider også bagt kage eller cupcakes til weekenderne. Vi spiser i samlet flok og hygger omkring bordet. Der kan være dage, hvor snakken bliver lang og vi sidder længe – andre dage er vi hurtigere færdige, og alle går hver til sit og fortsætter med dét, de nu var optaget af inden måltidet. Aftenerne er lidt mere afslappende. Alle dagens gøremål er ved at være ordnet og der hygges – enten i fællesstuen eller på værelserne.

På en varm sommerdag går vi måske i haven og spiller lidt bold, og her i vinterhalvåret har vi mulighed for at bruge hal og fitnesscenter i byen, ligesom vi kan tage et slag bordtennis på Satellitten.

Mulighederne er mange - det gælder bare om at udnytte dem.

Når klokken nærmer sig 22.30 så skal dagen til at slutte, og de unge lukker ned for dét de er i gang med – der skal børstes tænder og siges godnat. Vi voksne er rundt til alle og sige godnat, samt lave aftaler for vækning til næste dag. Når klokken er 23.00 er der ro på gangene og en helt almindelig dag på Satellitten er slut 

Få flere informationer om opholdssted Stationen - Klik her >>

 

Se mere om opholdsstedet og hvad vi kan gøre for dig