Forside
Sitemap
Print

Tilværelseskompetencer

Den kvalificerede selvbestemmelses tilværelseskompetencer - som består af:

 

· Teknisk tilværelseskompetence

· Politisk-etisk tilværelseskompetence

· Selvreferentiel tilværelseskompetence

· Fænomenologisk tilværelseskompetence

 

bør, ifølge vores mening sammentænkes og integreres i en personlig forankret helhedsforståelse.

Vi vælger at anskue disse tilværelseskompetencer som en taksonomi rangordnet fra oven. Samtidig vælger vi, i en undervisningsmæssig sammenhæng, at lade dem være vores didaktiske visioner på et overordnet og generelt niveau:

 

Teknisk tilværelseskompetence

· Basale kognitive og handlemæssige kompetencer, der skal til for at begå sig i et informations-teknologisk videns- og mediesamfund.

 

Politisk-etisk tilværelseskompetence

· Politisk bevidsthed og handlekompetence. Politisk dannelse.

Den politisk-etiske tilværelseskompetence udvikles i et dialektisk forhold mellem deltagelse i praksissammenhænge, hvor man har medbestemmelse og medindflydelse, hvorved man oparbejder erfaringer med, hvad det vil sige at være beslutningskompetent som et selvbestemmende individ blandt ligesindede.

 

Selvreferentiel tilværelseskompetence

· Evnen til ved selvrefleksion og selvvurdering at kunne forholde sig til sine faglige kompetencer. Det som her er i fokus er evnen til med selvrefleksion og selvvurdering at kunne forholde sig til sine faglige kompetencer, talenter, færdigheder og lærestrategier med henblik på at kunne omstille sig til skiftende omstændigheder, således at man bliver i stand til at mestre nye opgaver og udfordringer. Dette kunne være at overføre og anvende noget man har lært inden for et område, til problemløsning på et andet og ikke identisk område. ”At lære at lære”, er også et af de centrale begreber indenfor den selvreferentielle tilværelseskompetence.

 

Fænomenologisk tilværelseskompetence

· Evnen til at anvende selvreferentielle tilværelses-kompetencer i en oplevelsesnær forholden til sig selv, sin egen og andres psykodynamik og emotionalitet.

 

Menneskets evne til at kunne rette og fastholde opmærksomheden på sin egen virksomhed, sit sprog, sine følelser og intentioner. Evnen til at kunne tænke på sin egen tænkning. Udvikling af den bevidste opmærksomhed eller metakognition, er bestemt af læring i samspil med andre voksne. Det er læring der fremmer udviklingen, læring skal ikke vente på udviklingen - udvikling skabes af læringsarbejdet.

Stationen Fjelstrupvej 129 6100 HaderslevTlf.: 74 56 75 22 kmi@inst-stationen.dk