Retttetheder

Begrebet selvobjekt er en betegnelse for forholdet til andre betydningsfulde mennesker - en slags medspillende modspillere.

 

Det menneskelige selv har behov for selvobjekter.

I en udviklingsmæssig betragtning er der overordnet fire kerneområder i selvet, som særligt har brug for tilgængelige selvobjekter disse fire kerneområder vælger vi at betragte som didaktiske visioner på et konkret niveau:

 

· Rettetheden mod selvhævdelse og selvfremstilling

· Rettetheden mod betydningsdannelse

· Rettetheden mod samhørighed

· Rettetheden mod mestring

 

Rettetheden mod selvhævdelse og selvfremstilling

· "Se mig, som den jeg er" er barnets udspil og fordring til modsvar fra empatisk spejlende selvobjekt må derfor være en realitetskorrigerende omgang med barnets selvhævdende og selvfremstillende rettethed.

 

Rettetheden mod betydningsdannelse

· "Vis mig, hvem jeg kan blive" er barnets udspil og fordring til modsvar kommer fra betydningsbærende selvobjekter, hvis tilstedeværelse og villighed til at fungere som sådanne er forudsætning for, at det over tid kan udvikle et overordnet realistisk, målsættende og selvregulerende psykisk værdi- og meningsunivers og hermed forbundne oplevelser af, at det nytter at gøre noget i verden.

 

Rettetheden mod samhørighed

· "Lad mig være ligesom dig" er barnets udspil og fordring til modsvar må her komme fra samhørighedsskabende selvobjekter, med hvem det kan opleve gensidig samværsforhold og føle sig ligeværdig og ligesindet.

 

Rettetheden mod mestring og kompetenceudvikling

· "Udfordrer mig uden at knægte mig" er barnets udspil og fordring til modspil skal komme fra udfordrende selvobjekter, der netop er selvobjekter ved fundamentalt at være medspillere på barnets mestringsrettethed. Udfordrende selvobjekter er det voksende barns medspillende modspillere.

 

Så når man som professionel arbejder med børn, bør man være opmærksom på, at læring og udvikling kommer i stand via omdannende inderliggørelse af disse rettetheder. Det bliver fuldt ud mit ansvar, som skoleleder, at det ikke sker på bekostning af barnets subjektivitet, integritet og bestræbelser på at være sig selv.

 

Da lægges grunden til at barnet senere kan og vil opfatte sig som interessant, fordi barnet er den, det er.