Forside
Sitemap
Print

Behandlingsarbejde

Behandlingsarbejde

 

Hver ung bliver tildelt et team og en kontaktperson som sikrer kontinuiteten i forhold til den unge, forældre, skole osv.

 

Teamet udarbejder i samarbejder med Stationens psykolog, en behandlingsplan for hver ung, med hypoteser, handlestrategier, handlerforslag og lignende. Behandlingsplanen revideres/evalueres flere gange årligt sammen med psykologen, så den unges behandlingsmæssige udvikling sikres.

 

Metoden er individuelt tilrettelagt, og udgangspunktet er at koncentrere os om, at nå frem til den unges indre bearbejdning og forståelse for adfærd, temperament, handlemønstre osv.

 

 

Den overordnede behandlingsmæssige teori bygger på relationspædagogikkens 8 samspilstemaer:

    

Den generelle ramme udgøres af et trygt struktureret miljø, med respekt for og plads til de unges forskelligheder.

 

Der er fokus på en vis normindlæring hos de unge, ved vedholdende at oplyse dem om, hvad der er ”rigtigt og forkert” og med stor vægt på de fordele for den unge selv, der er forbundet med en socialt accepteret adfærd.

 

Relationen mellem unge og voksne er et væsentligt element til at sikre en bæredygtig udvikling hos de unge. Der er konstant fokus på at udbygge, vedligeholde og sikre relationen mellem ung og voksen. Det foregår på alle niveauer og til alle tider. Den unge har brug for tryghed i den proces det er, at forlade en del af sin gamle identitet og opbygge en ny og mere brugbar og accepteret identitet og adfærd.

 

De unge er inddraget i deres egen udvikling, fra første gang de besøger Stationen. De søges frataget skylden for deres egen situation, og i stedet prøver vi at få dem til at forstå, at de har et medansvar for deres udvikling og fremtidige liv. Det sker gradvis og på forskellige niveauer, og søges hele tiden implementeret i dagligdagen.

 

Sillerup Station har deltaget i et treårigt udviklingsprojekt arrangeret af SPUK med temaet ”Piger og døgn”. Vi satte fokus på arbejdet med de kognitive behandlingsformer.

I det daglige bruger vi den kognitive model, og målet er at de unge på sigt forstår sammenhængen mellem tanker, følelser, krop og adfærd.

 

Personalet modtager fast supervision/undervisning af ekstern psykolog, som arbejder med kognitive samtaler med unge. 

 

 

Udover intern psykolog gør vi også brug af eksterne psykologer med henblik på udredning, samtaleforløb osv.

 

Der arbejdes med specialterapeutisk massage på Sillerup Station.  

 

 

 

 

 

Stationen Fjelstrupvej 129 6100 HaderslevTlf.: 74 56 75 22 kmi@inst-stationen.dk