Behandlingsarbejdet

På Satellitten arbejder vi i ”teams”, som består af 2 pædagoger og en lærer fra Stationens Interne Skole (hvis den unge går i den Interne skole). 

Hver ung bliver tildelt et team, som varetager ”kontaktpersonrollen”, og sikrer kontinuiteten i forhold til den unge, forældre, skole osv.

 

Teamet laver, i samarbejder med Stationens psykolog, en behandlingsplan for hver ung, med hypoteser, handlestrategier, handlerforslag og lignende. Denne behandlingsplan bliver løbende revideret og evalueret, sammen med psykologen, så den sikrer den unges behandlingsmæssige udvikling.

Metoden vil være helt individuelt tilrettelagt, men udgangspunktet er at koncentrere os om, at nå frem til den unges indre bearbejdning og forståelse, for adfærd, temperament, handlemønstre osv., frem for en ydre styring ved hjælp af sanktioner.

 

På Satellitten gør vi meget brug af de kognitive behandlingsformer, med bl.a. samtaleforløb og adfærdseksperimenter, men også i de generelle daglige snakke med de unge. Den kognitive model hjælper de unge til at forstå sammenhængen mellem deres tanker, følelser, kropslige fornemmelser og deres adfærd.

For at de unge kan lære andre og mere hensigtsmæssige handlestrategier, er det en forudsætning, at de lærer sig selv at kende, så de forstår, hvorfor de handler og reagerer som de gør.

 

Den kognitive model tager som udgangspunkt afsæt i nutiden og arbejder fremad – men dermed ikke sagt, at vi ikke hjælper de unge med bearbejdning af de oplevelser og sorger de har haft i deres liv.

 

Vi vil i høj grad koncentrere os om, at se bag om den unges symptomer, og i stedet bearbejde de underliggende problemer og årsager. Man kan også sige at vi har stor fokus på det de unge er, frem for det de unge gør.

Vi vil i det daglige behandlingsarbejde udnytte og fokusere på den unges styrker, og bruge dem som løftestang i forhold til de svage områder den unge har. Udviklingen hos den enkelte ung skal bindes op omkring aktiviteter i og uden for huset, alene eller sammen med personalet. Det at have noget at være sammen om, gør det mindre ”farligt” for den unge at være sammen med de voksne, og samtidigt kan aktiviteter styrke sociale færdigheder, interesse for omverdenen, fysisk velvære, opbyggelse af selvværd osv. Selve den hjemlige ramme er samtidig et væsentligt element i den almindelige træning i sociale færdigheder eller sagt på en anden måde: vi gør først og fremmest det enhver anden ”familie” ville gøre, men vil ofte være mere tydelige og insisterende end man normalt er.

 

Som før nævnt, ser vi relationen mellem den unge og de voksne som det vigtigste element for at sikre en bæredygtig udvikling hos den unge.

 

Den overordnede behandlingsmæssige teori bygger derfor også på relationspædagogikkens 8 samspilssøjler:

 

1. Vise positive følelser for den unge

2. Justere sig i forhold til den unge og følge dets udspil

3. Tale med den unge om ting, der optager det og igangsætte samtaler

4. Give opmuntring og anerkendelse for det, som den unge kan

5. Hjælpe den unge med at samle opmærksomheden om fælles oplevelser

6. Beskrive og vise følelser og entusiasme i forhold til fælles oplevelser med den unge, så det giver den unge mening

7. Uddybe og forklare oplevelserne sammen med den unge

8. Hjælpe den unge med at kontrollere sig selv på en positiv måde